top of page

Skammerens datter

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Sidetal: 217 sider

Forlag: Høst og Søn

Udgivelsesår: 2000

Klassetrin: 5-6. klasse

Resume

​

En spændende fantasyroman, der foregår i middelalderen. Dinas mor er Skammer, og det betyder, at hun har magiske lysende øjne, der kan se ind i andre menneskers indre. Derfor kan hun afsløre, om det har begået nogle onde handlinger mod andre mennesker. Da Dina opdager, at hun har arvet sin mors evner, er hun slet ikke begejstret, for det gør, at andre børn ikke har lyst til at lege med hende, for hvem vil have afsløret noget grimt, man har gjort?

Da hendes mor bliver kaldt til borgen i byen Dunark for at afsløre, hvem der har myrdet fire mennesker på borgen, bliver Dina også tilkaldt. Mange spor peger mod prinsen, men Dina tror på hans uskyld. I kampen for at rense ham, må hun gå gennem de frygtelige dragers opholdssted kun for bagefter at blive smidt i et uhyggeligt fangehul. Vil det lykkes Dina at få afsløret den rigtige morder, inden prinsen bliver henrettet?

​

Temaer

 

  • Fantasy

  • Mod

  • Fra barn til voksen

  • Død

  • identitetskrise 

  • Kampen mod det onde

​

​

Brug i undervisning

 

Jeg mener, at Skammerens Datter er en meget relevant bog at bruge i undervisningen, eksempelvis hvis man som underviser ønsker, at eleverne skal stifte bekendtskab med fantasygenren og de forskellige træk, der gør sig gældende i denne. Jeg synes, at bogens styrke er at den behandler vigtige temaer såsom overgang fra barn til (ung) voksen, død, identitetskrise, kampen mod det onde og meget mere, samtidig med, at den formår at skabe en relation mellem læseren og den heltemodige Dina.

Den er relativt letlæselig, men samtidig kræver en vis forståelse for de underliggende temaer. Bogen er dermed både relevant at læse på det sene mellemtrin og i udskolingen. 

Studieredegørelse
Studieredegørelse

Af Marie Ørtoft Larsen

bottom of page